Vandrensning

Test med flaske og mug
Foto: Jeppe Carlsen
Selv i Danmark kan vi ikke altid tage rent drikkevand for givet, for her er vi også nødt til at rense vandet. I denne aktivitet skal I have det sjovt med at lave jeres eget vandrensningsanlæg. Brug alle mulige materialer til at rense beskidt vand, og giv spejderne en sjov oplevelse med det.

Naturvidenskabelig pointe

For at vand kan blive til drikkevand, skal det være fri for skadelige stoffer og bakterier. Det gør vi ved at rense vandet.

Intro til lederen

Vi er vant til, at der kommer rent vand ud af hanen, når vi er i spejderhytten. Dog vil vi ikke altid have adgang til en vandhane, for eksempel på en lang vandretur.

I dette eksperiment skal vi prøve at rense vand og give inspiration til, hvordan I kan rense vand på jeres næste vandretur.

Intro til spejderen

I Danmark vi så privilegerede, at vi næsten hele tiden har rent drikkevand, uanset hvor vi bevæger os hen i samfundet. Men i dele af verden er der ikke adgang til rent drikkevand, og hvad gør man så, hvis man skal drikke af en beskidt sø eller et mudret vandhul? I denne aktivitet skal der kigges på et simpel vandrensningsanlæg og tales om vandrensning, så vi måske kan prøve og rense vand næste gang, vi er på tur.

Indledende spørgsmål
  1. Hvilke metoder findes der til at rense vand?
  2. Hvor tror I ikke, der findes rent vand i Danmark?
  3. Hvad sker der, hvis vi ikke får renset vores vand ordentligt?
Aktivitetsbeskrivelse
  1. Skru låget af plastikflasken.
    Lav ca. 10-15 huller i låget, dette kan f.eks. gøres med et bor.
    Skru låget fast igen.
  2. Skær bunden af flasken.
  3. Lav to huller overfor hinanden nederst på flasken.
    Bind snoren fast i hvert sit hul, så flasken kan hænges op.
  4. Hold flaskens store åbning opad, og lad spejderne selv eksperimentere med, hvilken rækkefølge og mængde de vil lægge materialerne ned i flasken.
    Spørg dem, hvorfor de gør, som de gør.
  5. (Den mest effektive måde er vat i bunden, altså ned mod flaskens lå, fulgt af et lag kul, så sand, dernæst små sten og så store sten).
  6. Hæng flasken op, sæt muggen under og hæld så vandet, der skal renses ned i flasken.
  7. Hav tålmodighed, når vandet løber
    igennem filteret.
Hvorfor skete det, der skete?

For at mennesker kan drikke af vand uden at blive syg, skal vandet være frit for mikroorganismer som f.eks. bakterier, giftige kemikalier og grundstoffer. Det vand, som kommer ud af vandhanen har været igennem fem forskellige stationer for at være fri for urenheder.

  1. Der bores ned til grundvandet, hvor vandet er blevet filteret naturligt af jorden hen over flere årtier. Vandet, der pumpes op til overfladen, kaldes for råvand. Råvandet indeholder bl.a. jern, andre urenheder og lugter fælt.
  2. For at få fjernet nogle af urenhederne bliver vandet iltet.
  3. Efter iltningen bliver vandet filtreret og renset gennem kul, sand og ler.
  4. Mulige mikroorganismer bliver dræbt med ultraviolet lys.
  5. Nu er vandet klar til at blive pumpet ud til forbrugerne og strømme ud af din vandhane.
Afrunding

Børn og unge bestemmer:

For at gøre aktiviteten endnu sværere kan du give spejderne alle materialer i en bunke, og lad dem prøve sig frem.

Find på flere sjove og skøre materialer, som man måske kan rense med: Klude, håndklæder, et uniformsærme osv.

Køb en stak vandrensere i din lokale outdoorforretning og nogle rensetabletter, og lad dem prøve dem.

Overvej dette efter endt aktivitet:

  • Kan vandet bare drikkes nu?
  • Hvis vand er klart, er det så rent nok til, at det kan drikkes?
  • Hvorfor kan mennesker ikke bare drikke vand fra en sø som f.eks. en hest?
Sikkerhed vector-icon

Hvis spejderne vil smage på vandet, skal der gøres en af følgende ting: Vandet koges, kemisk desinficeres eller belyses med ultraviolet lys.

Husk! Icon fakta

Der skal findes sten i forskellige størrelser, inden aktiviteten går i gang. Dette kan spejderne selv hjælpe med, enten på mødet eller hjemmefra.

Om aktivitet
Tema
VæskeNatur
Forberedelsestid
Ingen
Aktivitetstid
30-45 min
Målgruppe
10-13 år, 13-16 år
Behov for lederhjælp
Jeps
Det skal du bruge
Aktivitetsform
Aktivitet
Download materialer
Indsend din egen aktivitet
Har du lavet en science-aktivitet med dine spejdere, som andre også bare MÅ prøve? Så kan du sende den til os ved at udfylde denne formular.