Denne aktivitet skal give spejderne inspiration til, hvordan man kan bruge alle ressourcer mest effektivt. Til aktiviteten skal spejderne bruge alt fra en dåse kikærter – både indholdet og selve dåsen. Af selve kikærterne laver I simpel hummus ud af, vandet kan piskes til en stiv masse og bruges til en lækker dessert, og dåsen kan I bruge til en brænder.
Find de to andre dele her
Indledende spørgsmål
- Hvad tror I, væsken i dåsen med kikærterne kan blive til?
- Hvordan vokser kikærter?
- Hvordan tror I, det smager/kommer til at smage?
- Smag gerne en kikært hver og lidt på væsken, inden I begynder med opskrifterne.
Aktivitetsbeskrivelse
- Put kikærterne i en skål, og mas dem med en gaffel, til de er halvknuste.
- Put citronsaft i, og rør rundt.
- Bland herefter massen med de resterende ingredienser.
- Smag til. Det må gerne være rustikt og smage til af spidskommen.
- Server med gulerødder, rugbrød, agurker eller chips. Tænk gerne over, hvad der er i sæson, når du holder mødet.
Hvorfor skete det, der skete?
Kikærter stammer oprindeligt fra Mellemøsten, og de er frugten fra en enårig busk. Væsken fra en dåse kikærter kan bruges som erstatning for æg.
Under tilberedningsprocessen er de vandopløselige proteiner og sukkerarter inde i kikærter nemlig i stand til at rejse ind i kogevandet. Vandet i dåsen kaldes også aquafaba, og det indeholder derfor en slags protein og sukker, der nu vil stivne, når det piskes, ligesom æg.
I denne aktivitet må du gerne tænke over, hvad der er i sæson, når du skal servere især hummussen.


