Proteinkædeleg

Har I brug for en lille leg før, under eller efter jeres møde, kan vi anbefale denne leg, der passer godt ind i det naturvidenskabelige tema.

Fra den mad, vi spiser, får vi en masse proteiner. Proteiner er opbygget af lange kæder af aminosyrer.

Alle stiller op i en cirkel undtagen en af deltagerne, som står udenfor cirklen. Alle i cirklen markerer deres plads. Man kan f.eks. sætte en pløk i jorden, lægge sit tørklæde eller lægge et stykke papir på jorden.

Deltageren udenfor cirklen er den første aminosyre i kæden. Vedkommende går nu rundt om cirklen og må prikke alle de andre på ryggen, som vedkommende vil. Når man bliver prikket på ryggen, går man om bag prikkeren, og nu er man en del af proteinkæden. Den næste, der bliver prikket, går bagerst i køen osv.

Når prikkeren har lyst, må vedkommende stille sig på en af de ledige pladser fra dem, som er prikket. De andre i kæden skal nu løbe videre rundt om og skynde sig at få en plads. Den, der ikke får en plads, starter den nye proteinkæde, og legen fortsætter.

Om aktivitet
Tema
Krop
Aktivitetstid
10 min
Målgruppe
6-8 år, 8-10 år, 10-13 år, 13-16 år, +16 år
Behov for lederhjælp
Nix
Aktivitetsform
Leg
Download materialer
Indsend din egen aktivitet
Har du lavet en science-aktivitet med dine spejdere, som andre også bare MÅ prøve? Så kan du sende den til os ved at udfylde denne formular.