Fuld fart på science: Elsk eksperimenter! skudt afsted med stor succes 

På Spejdernes Lejr 2026 var der fuldt booket hos SciencePiraternes Elsk eksperimenter!, hvor spejderne blev underholdt og fik mulighed for at udforske science i forskellige former – imens de blev klogere på alt fra frøbomber og skybrud til hjemmelavede batterier i saltvand.

Målet var klart: Saml så mange vandkugler som muligt, og få fyldt røret op, så der var flere i end hos de andre besøgende. 

For at få fat i vandkuglerne skulle grupperne forbi en række poster. De skulle igennem en minefeltquiz og et frøbombeværksted, udforske et densitetstårn, lave saltvandsbatterier, sikre en by mod skybrud og sende svovlraketter afsted. 

Et hold af fantastiske frivillige tog imod de omkring 300 spejdere, der deltog i det fuldt bookede arrangement.

I løbet af Spejdernes Lejr var omkring 300 spejdere samlet for at skaffe vandkugler. Mens man i krogene kunne høre deltagerne spørge hinanden, hvor de kom fra, kunne man overalt se spejdere mellem 12 og 18 år kaste sig engageret ud i eksperimenterne. 

I dagene inden havde også 300 spejdere i aldergruppen 8-11 år deltaget i SciencePiraternes aktiviteter i Rejsen til mars.

En af dem, der har været med til at stable aktiviteterne på benene, er Frida, der er pigespejder og medlem af projektgruppen bag SciencePirater på Spejdernes Lejr 2026. Hun er med, fordi hun gerne vil give sin egen begejstring for naturvidenskab videre til spejderne. 

– Jeg synes, at naturvidenskab er helt vildt spændende, og det vil jeg gerne smitte spejderne med. Måske kan vi tænde en gnist i dem, så naturvidenskab ikke bare virker sindssygt svært, når de møder det i skolen, men bliver noget, de faktisk tør kaste sig ud i, fortæller hun. 

– Ved I, hvad densitet betyder? blev en gruppe drenge spurgt. 

– Det betyder noget om, hvem man er. 

Forskellen på densitet og identitet kan måske være svær at høre. Men efter en kort introduktion blev drengene klogere på, at densitet handler om, hvor tæt et stof er, og at en genstand derfor synker eller flyder alt efter densiteten i de forskellige væsker. 

Derefter kunne de undersøge, hvor en terning, et låg, en pind og en vindrue placerede sig i røret med de forskellige væsker. Det tog tid, og ikke alle gæt var rigtige, men der blev lagt både kreativitet og tankevirksomhed i projektet. 

På den anden side af teltdugen blev der råbt “kom så, kom så, kom så!”, mens ilden fra en lighter kæmpede for at få fat og antænde de hjemmelavede svovlraketter. 

Da ilden tog fat, lød der hujen og klapsalver fra sidelinjen. En raket fløj langs banen til stor begejstring, og rekorden lød på svimlende 4,9 meter. 

Dagen bar præg af, at det er fedt at eksperimentere. Og lykkes det ikke første gang, kan det være, at man har lært noget og kan gøre det bedre anden gang. 

Netop det med at prøve sig frem er ifølge Frida en vigtig del af forbindelsen mellem naturvidenskab og spejderlivet. 

– Learning by doing er meget spejderagtigt, og i naturvidenskaben arbejder man meget med trial and error. I bund og grund handler begge dele om, at man skal prøve sig frem. Derfor er det fedt, at vi har formået at skabe den kobling. 

Det gjorde sig blandt andet gældende ved den post, hvor spejderne blev stillet over for et vaskeægte skybrudsdilemma. Her agerede en balje med jord en by, og opvaskesvampe klippet ud som huse skulle placeres, så børnene sikrede dem mod det store skybrud, som en aktivitetsleder stod klar til at hælde ud over byen. 

– Må vi godt bede om et skybrud nuuuu? råbte et hold. 

Derefter måtte de spændt se til, mens vandet overtog byen, selvom de havde forsøgt at bygge sig uden om de værste vandfælder. 

– Vi må da håbe, at dem i stueetagen i højhuset har en god forsikring, blev der knastørt konkluderet. 

Derefter tog spejderne svampene op og begyndte at nytænke byen, så svampehusene forhåbentlig ikke blev lige så hårdt ramt af det næste skybrud. 

Rundt omkring i området var andre i gang med at isolere kopper med både stanniol og ståluld, så de bedst muligt kunne holde temperaturen. Andre igen forsøgte at bygge batterier i saltvand ved hjælp af forskellige materialer. 

Ifølge Frida har spejderne taget godt imod muligheden for at lege sig ind i naturvidenskaben. 

– Især de meget visuelle eksperimenter, hvor noget siger bang eller skifter farve, synes de er spændende. De går til det med gåpåmod og lyst til at lege – og på den måde lærer de noget. 

Der var plads til store grin, mens man andre steder nærmest kunne høre en knappenål falde, fordi spejderne koncentrerede sig så meget. Mellem alle posterne blev der delt highfives ud, og næsten uden at opdage det blev børnene klogere på science, alt imens de havde det sjovt på Spejdernes Lejr.