Intro til lederen
Glycerin kan udelades, men giver de bedste bobler. Dette eksperiment handler ikke om at nå frem til et bestemt mål, men om at lade spejdere være nysgerrige og følge deres nysgerrighed.
Aktivitetsbeskrivelse
- På forhånd blandes 4 I koldt vand, 2 dl opvaskemiddel og 4 spsk. glycerin. Det har godt af at stå 24 timer inden brug, men det er ikke et krav.
- Tag noget ståltråd, og form det til en cirkel.
- Dyp i sæbevandet, så der kommer en tydelig boble inde i ringen.
- Pust nu, og se din boble blive formet.
- Prøv at gøre ringen større eller mindre, hvad sker der? Hvem kan lave den største sæbeboble?
- Prøv at have en boblehinde i din ståltrådsring (ringen skal være mindst 15 cm i diameter). Tag et stykke sytråd, og bind enderne sammen, så du har en løkke.
- Læg løkken ovenpå boblehinden, og prik hul inde i løkken med eksempelvis en finger eller blyant. Hvad sker der?
- I kan også bruge sugerør, det gør det nemmere at kontrollere boblen.
- I kan også lave sæbebobleblæsere af piberensere. Hvad sker der, hvis du laver en firkant eller en trekant?
Hvorfor skete det, der skete?
Sæbebobler kan dannes, fordi vandmolekylet er ladet, og derfor tiltrækker alle vandmolekylerne hinanden lidt, som gør, at vand har en overfladespænding. Det er denne overfladespænding, der holder sammen på sæbeboblen.
Der tilsættes glycerin til sæbevandet, fordi glycerin er et større molekyle end vand og har sværere ved at fordampe. Glycerinmolekylet er også ladet og vil derfor også tiltrække vandet, og fordi det har sværere ved at fordampe, gør glycerin, at sæbeboblerne holder længere.
Godt råd!
Sæbevand kan irritere, hvis det kommer i øjnene, så vær forsigtig.

