Naturvidenskabelig pointe:
Viden om syrer og baser. I denne aktivitet kan man få et indblik i, at mad og drikke har forskellige surhedsgrader.
Intro til lederen
Vi skal i denne aktivitet undersøge farvestofferne i forskellige planter og bær ved hytten/lejren. Brug naturen og undersøg for indikatorer. En indikator er et stof, der skifter far-ve afhængig af surhedsgraden. Indikatorer er farvestoffer, der bruges bl.a. i indikatorpapir/pH-papir, når svømmehallens vand tjekkes, eller når man arbejder i skolens natur-/teknologi-timer.
Fælles for disse farvestoffer er, at de kan have forskellige farver afhængig af, hvor sur eller basisk noget er og koncentrationen af det. Indikatoren reagerer med enten tilstedeværelsen af H+ (sure opløsninger) eller OH- (basiske opløsninger).
Der er mange forskellige indikatorer, som reagerer på pH, lys, temperatur, ilt, mm. Her arbejder vi med indikatorer, som skifter farve afh. af pH. Men indikatorer findes også i naturen. Forskellige indikatorer har forskellige pH-skalaer, og dermed kan den samme farve indikere forskellige pH-værdier afhængig af hvilken indikator, der er brugt. Forskellige patruljer eller enheder kan vælge, hvad de vil undersøge.
Farvestoffer findes i mange andre planter end rødkål. Rødkål er specielt ved, at det blå rødkålsafkog er neutralt. Prøv at eksperimentere med andre farvede planter/bær som
f.eks. solbær, hyldebær, druer (rødvin), tomater, blodappelsiner, og rødbeder. Forskellige afkog skal bruges til at bestemme pH af forskellige madvarer fra køkkenet. Prøv at sætte spejderne til at lave et afkog af rødkål, druer, hyld, eller solbær og lav jeres egen pH-skala, som efterfølgende bruges til at bestemme pH af madvarer.
Afkoget laves ved at koge snittet rødkål i fem minutter i 1 liter vand i en gryde. Afkoget kan holde sig i 1-2 døgn på køl eller en uge, hvis der tilsættes lidt Atamon.
Nu kan I undersøge pH i alt lige fra cola til Eddike.
Indledende spørgsmål
- Kan man bruge rødkålsafkog til at bestemme pH af de andre afkog?
- Hvorfor kalder man det rødkål, når det er blåt – hvordan får man det rødt?
- Hvorfor er der forskellige farver ved forskellige afkog?
- Hvad tror I der sker, når et æg eller tand har stået i cola natten over?
Aktivitetsbeskrivelse
Forskriften er for 1 patrulje
Rødkålsafkog
- ¼ rødkålshoved snittes fint, og koges 5 min. i 1 l vand.
- Afkoget sies, og væsken bruges.
Hvis der arbejdes med andre afkog, laves de på lignende vis ved at koge bær eller findelt plante.
pH-forsøg
6 klare glas stilles op på række, og der hældes et par cm rødkålsafkog i hvert glas. Som udgangspunkt er afkoget blåt (rødkålsafkog). De forskellige blandinger fyldes i forskellige glas:
- Vand med 1 tsk oxalsyre
- Eddike eller vand med 1 tsk citronsyre
- Sodavand
- Vand
- Vand og ½ tsk soda
- Vand og 20 ml afløbsrens.
Bestem pH med pH-papiret i de enkelte glas.
Forsøg med æg eller tand
- 1 klart glas stilles op.
- Glasset fyldes med cola.
Hvad er pH? - 1 æg eller en tand lægges i glasset natten over.
Hvad er der sket med æggeskallen eller tanden?
Hvad sker der mon med tænderne i munden, når man drikker eller spiser noget surt?
Hvorfor skete det, der skete?
Det farvestof, der gør rødkål rødt, er en pH indikator, som kan afgive protoner (H+) i basiske væsker og optage dem i sur væske. Farven er afhængig af pH. Den kemiske struktur ændres afhængig af pH, og dermed ændres må-den lyset absorberes på. De kemiske bindinger ændres, og dermed hvilke bølgelængder lys stoffet absorberer.
Rødkålsafkoget skifter farve afhængig af surhedsgraden af det man tilsætter. Hvis man gør blandingen basisk, vil den først blive grøn og dernæst gul. Hvis man gør blandingen sur, vil den først blive pink og dernæst rød.
Afrunding
Børn og unge bestemmer
Prøv at arbejde med afkog af andet end rødkål. Prøv at give spejderne frit spil, og bed dem koge på hvad som helst fra naturen, de tror, der kan laves et farvet afkog på. Prøv også at teste pH på forskellige madvarer.
Overvej dette efter endt aktivitet
- Hvad skete der med ægget eller tanden natten over?
Da der arbejdes med rødkål og kemikalier, så bør I afholde jer fra at smage på noget.
- Når vi arbejder med stærkt basiske eller stærkt sure væsker, bør spejderne bære beskyttelsesbriller, forklæde og handsker. Øjenskylleflasker skal være inden for rækkevidde.
- Afløbsrens er stærkt basisk og ætsende. Hvis man får noget på huden, skal der skylles med rigeligt vand. Hvis man får no-get i øjnene, skal der skylles med rigeligt vand, og læge kontaktes.
- Oxalsyre er stærk sur og ætsende. Hvis man får noget på huden, skal der skylles med rigeligt vand. Hvis man får noget i øj-nene, skal der skylles med rigeligt vand, og læge kontaktes.
- Soda er lokalirriterende og svagt ætsen-de. Anvend briller og handsker. Hvis man får noget på huden, skal der skylles med rigeligt vand. Hvis man får noget i øjnene, skal der skylles med rigeligt vand, og læge kontaktes, hvis irritation fortsætter.
- Affald kan bortskaffes uden særlige foranstaltninger. Fast affald skal i skralde-spanden, og flydende hældes i kloakken.
