Kan mit tøj brænde?

Intro til lederen

Tænd evt. bålet i starten af mødet, og lav de andre aktiviteter, mens bålet bliver godt.

Aktivitetsbeskrivelse
  1. Start med at tænde et bål.
  2. Læg/hold de forskellige tekstiler ind i bålet en ad gangen, brug enten en tang der kan holde til varmen eller en pind. Når først der er ild i stoffet, holdes det inde i bålet.
  3. Observer, hvordan de forskellige tekstiler brænder – brænder de lige godt? Er der forskel på, om de sættes ind i flammer eller gløder? Er der nogle tekstiler, du fremadrettet ikke vil bruge, når du sidder ved bålet?
Hvorfor skete det, der skete?

Om dit tøj kan brænde eller ej, afhænger af, hvilket slags stof det er lavet af- det står på mærket i tøjet. Generelt gælder det, at tyndt, let stof brænder nemt, da det er fyldt med luft. Dette princip benytter man også i et brandtæppe, der er helt tæt vævet, så det kvæler ilden.

Uld er en af de mindst brandbare tekstiler, det er svært at sætte ild til, og det brænder meget langsomt. Bomuld, lærredsstof og viskose, altså det der gør stoffet elastisk, brænder nemt. Nogle af de fibre, der er i f.eks. viskose, er de samme slags fibre, der er i papir, som også brænder nemt. Polyester og nylon smelter fremfor at gå ild i. Akryl er noget af det, der brænder bedst. Desuden smelter det også og kan brænde sig fast i huden. Akryl bruges f.eks. til sportstøj.

Tøj består ofte af flere tekstiltyper, hvilket har betydning for, hvor godt de brænder. Tøj, der er en blanding af nylon/polyester og bomuld/viskose, brænder rigtig godt. Efter dette eksperiment bør I overveje, om der er noget tøj, I ikke skal have på, når I er ved bålet. Desuden er det en god ide at undgå flagrende og meget løst tøj, da det nemt kommer ind i ilden.

Sikkerhed! vector-icon

Hav vand eller andre slukningsmuligheder klar. Pas på, når de forskellige materialer skal ind i ilden, og gør det IKKE med hænderne. Når først der er gået ild i stoffet, må det ikke tages ud af bålet.

Om aktivitet
Tema
lld
Aktivitetstid
30-45 min
Målgruppe
13-16 år, +16 år
Behov for lederhjælp
Jeps
Det skal du bruge
Aktivitetsform
Aktivitet
Download materialer
Indsend din egen aktivitet
Har du lavet en science-aktivitet med dine spejdere, som andre også bare MÅ prøve? Så kan du sende den til os ved at udfylde denne formular.