Hvordan slukker man ild?

Foto: Margrethe Løkkegaard
På dette møde skal spejderne opleve, at ild ikke altid gør, som man forventer. I arbejder med sikkerhed på en måde, der ikke handler om regler, men om erfaring: Hvad sker der, når ild slipper fri, og hvorfor er det vigtigt at være beredt. Spejderne laver forsøg, der viser, hvordan ild kan reagere voldsomt – og lærer samtidig, hvordan man bevarer roen og handler rigtigt, hvis noget går galt.
Intro til lederen

I denne korte aktivitet får spejderne erfaring med at slukke ild på forskellige måder. Formålet er at give ro i kroppen og mod på at handle, hvis ild breder sig.

Brandtæppe eller stof bruges igen i hovedaktiviteten, så det er en fordel, at alle spejdere når at prøve denne aktivitet.

Intro til spejderen

I dag skal vi lege med ild – men på den kloge måde. I skal prøve at slukke ild på flere forskellige måder og mærke, hvad der faktisk virker.

Det handler ikke om at være bange for ild, men om at vide, hvad man gør, hvis flammen ikke opfører sig, som man havde regnet med. Når I har prøvet det selv, er det meget nemmere at bevare roen, hvis der en dag sker noget uventet.

Aktivitetsbeskrivelse
  • Sæt fire fyrfadslys ved siden af hinanden. Tænd dem, og lad dem brænde et øjeblik. Nu skal du tage brandtæppet eller stoffet og lægge henover for at slukke lysene. Alle i patruljen skal prøve.
  • Sæt ild i et bålfad og lad det brænde lidt.
  • Nu skal du prøve at slukke ilden med danskvand og bagefter en brandslukker.
  • Sæt fire fyrfadslys tæt ved siden af hinanden. Tænd dem og lad dem brænde et øjeblik.
  • Læg brandtæppet eller stoffet roligt hen over lysene for at slukke dem. Alle i patruljen skal prøve.
Hvorfor skete det, der skete?

Ild har brug for ilt for at kunne brænde eller brede sig. Hvis man pludseligt med f.eks. et brandtæppe, fjerner ilten, så dør ilden lige så hurtigt.

Afrunding

Tag udgangspunkt i disse spørgsmål som afrunding på aktiviteten:

  • Hvad oplevede I?
  • Hvordan vil I håndtere ild, der har forladt ildstedet?
  • Hvordan bruger man et brandtæppe?
  • Hvad gør en pulverslukker?
Prøv også... Icon fakta

Prøv forskellige ting at hælde forskellige ting på bålet: Hvad sker der med olie på bål, sprit, køkkenrulle, osv.

Prøv at sætte ild til noget, der er familiært. Trangia med spritbrænder fx.

Vær obs på, hvis bruger I en pulverslukker, så skal der måske være en presenning nedenunder eller andet, der gør det nemt at samle sammen efterfølgende.

Om aktivitet
Tema
lld
Aktivitetstid
20 min
Målgruppe
10-13 år, 13-16 år, +16 år
Behov for lederhjælp
Jeps
Det skal du bruge
Aktivitetsform
Aktivitet
Indsend din egen aktivitet
Har du lavet en science-aktivitet med dine spejdere, som andre også bare MÅ prøve? Så kan du sende den til os ved at udfylde denne formular.