Hvad er CO₂, og hvad har det at gøre med vores transport?

Intro til lederen

Denne introduktion skal få spejderne til at reflektere over, hvordan vi som spejdere også har et ansvar over for naturen og miljøet, når vi er på tur. Efter denne aktivitet skal spejderne gerne få nogle tanker om, hvordan de skal transportere sig, men de behøver ikke at beslutte sig endnu.

Hvis du er leder for 10–12-årige, kan de nøjes med at beslutte, hvordan de skal transportere sig, og for de ældste spejdere kan de beslutte, hvor de skal hen, og hvordan de transporterer sig.

Intro til spejderne

Forestil dig, at du er ude i skoven og ser alle de grønne træer og planter. Træerne og planterne bruger CO₂ fra luften til at lave deres egen mad gennem en proces, der kaldes fotosyntese. De tager solens energi, vand og CO₂ og laver ilt, som vi mennesker og dyrene kan trække vejret i. Så CO₂ er en del af den naturlige cyklus i naturen, men der er en grænse for, hvor meget CO₂ luften bør indeholde.

Problemet er, at vi mennesker producerer rigtig meget CO₂, når vi f.eks. brænder kul, olie og gas for at få energi til biler, fabrikker og el. Vi udleder også CO₂, når vi flyver eller skærer store områder af skovene for at dyrke landbrug eller producere møbler og andet, vi forbruger. Det ekstra CO₂, der kommer fra vores aktiviteter, fungerer i luften som en dyne som holder på varmen og gør, at Jordens temperatur generelt bliver højere –det kaldes global opvarmning.

Indledende spørgsmål

Hvordan forestiller I jer, at det er mest klimavenligt at transportere sig?

Om aktivitet
Tema
LuftNatur
Aktivitetstid
10 min
Målgruppe
10-13 år, 13-16 år, +16 år
Behov for lederhjælp
Jeps
Aktivitetsform
Aktivitet
Download materialer
Indsend din egen aktivitet
Har du lavet en science-aktivitet med dine spejdere, som andre også bare MÅ prøve? Så kan du sende den til os ved at udfylde denne formular.