Intro til lederen
Eksperimentet skal stå i ca. 15-30 min og passe sig selv, lav derfor nogle af de andre aktiviteter i mellemtiden. Det kan godt være svært at ramme den rigtige mængde af farver der skal på, så måske I skal prøve et par gange inden det lykkedes.
Aktivitetsbeskrivelse
- Lav en strimmel af et kaffefilter på ca. 5 cm i bredden.
- Tegn en blyantstreg fra den ene til den anden side af strimlen, ca. 2-3 cm fra bunden.
- Tegn med tusch en plet på blyantstregen. I kan også benytte frugtfarve, dryp da et par små dråber på blyantstregen.
- Kom lidt vand i glasset, ca. 1 cm op, og kom filteret ned, farvepletten må ikke røre vandet. Sæt evt. filteret fast på kanten af glasset med en klemme, så det ikke falder ned i vandet.
- Lad det stå i 15-30 min – hvad er der sket?
Forslag til variation
I kan sætte flere pletter på ét kaffefilter, pletterne skal være ca. 2 cm fra hinanden, og se, hvilken farve der vandrer længst.
Hvorfor skete det, der skete?
Kaffefiltret suger vandet, der så løber opad, ligesom på et stykke køkkenrulle. Hvis I kigger til det undervejs, kan I se/mærke at den nederste del af filtret er våd, mens den øverste del stadig er tør. På vejen tager vandet farven med, og derfor ses det, at enten pletten flytter sig eller der bliver en lang streg, alt efter hvilken type farve man har brugt. Med nogle farver, eks. sort, kan det også ses at stregen bliver forskellig farve, det skyldes at eks. sort, består af flere farver, og bunden af stregen er derfor sort, men jo længere den har vandret bliver den mere rødlig.

