Intro til lederen
Det er en fordel, hvis I har flere hårtørrere så der ikke er så lang ventetid på at prøve.
Aktivitetsbeskrivelse
- Tænd hårtørreren og hold den så den peger op mod loftet.
- Placer bordtennisbolden i luftstrømmen og få den til at balancere, så den ikke falder til jorden.
- Prøv at skru op eller ned i styrken -bliver det nemmere eller sværere?
Forslag til variationer
- Prøv at stå i én cirkel og giv hårtørren videre uden at tabe bolden.
- Prøv at lav en stafet, så man skal gå med hårtørren – pas på ledningen, brug evt. en forlængerledning, så I kan gå lidt længere.
- Prøv at spille bolden til hinanden.
- Prøv at bruge et sugerør i stedet for hårtørren, kan I holde bolden oppe?
Hvorfor skete det, der skete?
Bordtennisbolden bliver skudt op af luftstrømmen fra føntørren. Grunden til at bordtennisbolden ikke fortsætter op er tyngdekraften, der sørger for at hive bordtennisbolden ned igen. Når bordtennisbolden kommer tilpas højt nok op er luftstrømmen fra føntørren ikke længere stærkere end tyngdekraften, så bordtennisbolden flyver ikke videre op, men bliver svævende i luften.
Godt råd
Hvis I går rundt med hårtørren, så pas på ikke at falde i ledningen.



