Karbiddåse

Foto: Jeppe Carlsen
Karbid var tidligere en driftsikker måde at lave lygter på i stedet for flagermuselygter eller petroleumslygter, som går ud, inden patruljen er nået ned i skoven. I dag har de fleste pandelamper, men heldigvis kan karbid også bruges til andet. Det kan sige bang! Og i denne aktivitet skal I prøve at lave et brag.

Naturvidenskabelig pointe:

Når man blander karbid med vand, dannes acetylen, en gas der i mange år har været bredt anvendt. Acetylen er en brændbar gas og kan eksplodere, når det blandes med ilt.

Intro til spejderne

Karbid er et blandet kemisk stof, og det har været brugt til karbidlygter og bruges i dag f.eks. til at jage mulvarpe væk med. Kalciumkarbid og vand danner gassen acetylen. Acetylen brænder rigtigt godt og den
lugter (derfor jager den mulvarpe væk) Hvis blandingen af luft og acetylen indeholder ca. fra 3 % til 80 % acetylen kan man få en eksplosion, som er det vi skal prøve. Hvis man bruger alt for lidt karbid, dannes der for lidt acetylen, og man kommer aldrig op over nedre eksplosionsgrænse, og dåsen
tænder ikke. Hvis man bruger et meget stort stykke karbid og samtidig er langsom til at få tændt lighteren, kan der dannes meget acetylen, og man kommer over øvre eksplosionsgrænse. Der vil stå en osende flamme ud af fænghullet, som man (hvis det sker) puster ud, tager låget af, så der kommer frisk luft ind, sætter låget på og sætter lighteren til hullet igen.

Indledende spørgsmål

1. Hvorfor flygter muldvarpene fra karbid?
2. Hvorfor må man ikke lukke karbid og vand inde i en lukket beholder?
3. Hvorfor flyver låget af dåsen, når man tænder ild til fænghullet?

Aktivitetsbeskrivelse

Sådan gør du:

  • Opskriften er til 1 patrulje/gruppe
  • Fyld et par cm vand i beholderen
  • Put 1-2 klumper karbid i hasselnødestørrelse stykker i dåsen (længst væk fra hullet i siden)
  • Tryk låget på dåsen
  • Stil dig så du er ved siden af dåsen og ikke ind over dåsen
  • Tænd flammen, og hold den hen til hullet i dåsen (der går lidt, flammen slår ind i dåsen og låget ryger af med et brag)
  • Sæt låget på igen og lad en anden spejder tænde
  • Gentag til alt karbid i dåsen er brugt

Affald:

Der dannes basisk kalciumhydroxid. Det kan
skylles ud i afløbet. Vær opmærksom på, at
den lugter grimt. Skyl og tør dåsen, så den
kan genbruges.

Hvorfor skete det, der skete?

Hvis ikke der kommer nok ilt til forbrændingen, danner forbrændingen af acetylen en masse sod (“acetylen-sort”), som bruges som pigment i tryksværte og tuscher. Ren acetylen har kun en svag lugt, men karbid af den kvalitet, vi bruger, indeholder både svovl og fosfor, som gør, at den acetylen, der dannes, lugter grimt som en blanding af hvidløg og prutter. Acetylen er den brandgas, der har det bredeste eksplosive interval. Det gør, at acetylen kan være farligt at arbejde med, da udslip næsten altid vil være eksplosive, men det gør også, at dette forsøg næsten ikke kan mislykkes.

Afrunding

Overvej dette efter aktiviteten

1. Hvad lugter karbid af?
2. Hvad sker der, når du blander vand og karbid?
3. Hvorfor er det farligt at lukke karbid og vand inde i en lukket beholder?

Børn og unge bestemmer:
Her er ikke mulighed for variation

Sikkerhed vector-icon

Brug beskyttelsesbriller og høreværn!

  • Blandinger af acetylen og luft er
    eksplosive. Hold på intet tidspunkt
    hovedet over dåsen. Lav forsøget
    udendørs.
  • Luk aldrig karbid og vand inde i en lukket beholder.
  • Brug ikke glasbeholdere eller beholdere med skrue- og patentlåg.
  • Metalmalerbøtter lukker for tæt og bør ikke bruges.
  • Knaldet er ret højt. Den, der udfører forsøget, skal bruge høreværn, og tilskuerne skal advares og stikke fingrene i ørerne. Der kan komme en stikflamme gennem fænghullet – brug gerne fyrfadslighter til at tænde.
Om aktivitet
Tema
lldLuft
Aktivitetstid
30-45 min
Målgruppe
8-10 år, 10-13 år, 13-16 år
Behov for lederhjælp
Jeps
Det skal du bruge
Aktivitetsform
Aktivitet
Download materialer
Indsend din egen aktivitet
Har du lavet en science-aktivitet med dine spejdere, som andre også bare MÅ prøve? Så kan du sende den til os ved at udfylde denne formular.