Naturvidenskabelig pointe:
Vi har alle arbejdet med trangia og spritbrændere og set de sprit-blå flammer. Vi har også alle været lidt tæt på et bål – men hvad gør man, hvis der går ild i nogens tøj?
Intro til lederen
Nu skal vi prøve og kaste med brændende spritkugler og svinge med et brændende klæde. Du kan blande vand og sprit til en brændbar blanding. Hvis du dypper ren bomuld i blandingen, kan du tænde blandingen. Ved at blande salt i vandet bliver flammerne gule
grundet natriums flammefarve i stedet for de sprit-blå flammer, du får uden. Fordampningen af vandet køler klædet, så det ikke når en temperatur, der er høj nok til, at det brænder. Det ser flot ud, og man kan prøve kræfter med sin indre pyrotekniker på en sikker måde.
Affald:
Sprit og vand rester kan hældes i afløbet.
Indledende spørgsmål
1. Hvordan slukker du en væskebrand?
2. Hvorfor brænder bomulden ikke?
3. Hvornår bliver det varmt at holde på klædet eller gribe boldene?
Aktivitetsbeskrivelse brændende klæde
Sådan gør du:
Forskriften er for 1 patrulje/gruppe
Sådan laver du det brændende klæde
Husk beskyttelsesbriller til alle i patruljen. Check, at alle med langt hår har samlet og sat det op. Check, at ingen har lange ærmer med kunststof ved håndleddene. Check, at underlag og omgivelser ikke er brændbare.
- Lav sprit-saltvandsopløsning:
- 3 dl Vand
- 3 tsk salt
- 4 dl sprit
- Gennemvæd den ene halvdel af et viskestykke i rent vand – det er den ende du skal holde i
- Gennemvæd den anden halvdel af viskestykke i sprit-saltvandsopløsningen, og vrid det godt.
- Vikl den halvdel, der er vædet kun i vand om hånden, og tænd ild til den anden halvdel.
- Sving med viskestykket forsigtigt, og se flammerne i mørket.
Det er vigtigt, at det svinges, da flammerne går opad, og man da kan brænde hånden Det er vigtigt, at man svinger forsigtigt og aldrig mod nogen, små brændende dråber kan blive slynget af viskestykket, hvis det er
for voldsomt. Efter lidt tid vil viskestykket holde op med at brænde, og det kan slukkes helt ved at snurre det hurtigt rundt gennem luften og derved “puste” det ud.
Mulige fejlkilder:
Sørg for at væde klædet med sprit-vandopløsningen i samme ende hver gang. Hvis det ikke vil tænde igen, så brug et andet klæde.
Aktivitetsbeskrivelse brændende spritkugler
Sådan laver du brændende spritkugler
Husk beskyttelsesbriller til alle i patruljen.
Check, at alle med langt hår har samlet og
sat det op.
Check, at ingen har lange ærmer med kunststofved håndleddene.
Check, at underlag og omgivelser ikke er brændbare:
· Start med at strimle bomuldslagenet i stykker på ca. 2 cm bredde og 20 cm længde.
· Rul én strimmel sammen til en lille bold og bind den omkring sig selv, så den kan holde.
· Vikl de resterende bomuldsstrimler omkring bolden og bliv ved til den har størrelse af en bordtennisbold.
· Lad trække i 6 timer i sprit inden du tager spritkuglerne op og vridder overskydende væske af.
· Sæt ild til dem, kast med boldene, og se flammerne i mørket. Sluk boldene når de bliver varme ved at dække det med et viskestykke gennemvædet i vand.
Afrunding
Overvej dette efter aktiviteten:
1. Er der forskel på, hvor varmt det bliver, afhængig af om boldene er gennemvædet i ren sprit eller i sprit-saltvandsopløsnignen?
2. Hvorfor er flammefarverne forskellige?
3. Kan et forkert forhold mellem sprit og vand gøre, at det slet ikke brænder?
Børn og unge bestemmer:
Det er ikke muligt at lave variation i denne aktivitet.
Brug beskyttelsesbriller!
- Det er vigtigt, at klædet, der bruges, er 100% bomuld, da andre stoffer brænder eller smelter ved lavere temperaturer.
- Det er vigtigt, at underlag og omgivelser ikke er letantændelige.
- Når du kaster med spritkugler og svinger med et brændende klæde, er det vigtigt, at langt hår er sat op, og der ikke er nylon eller anden kunststof jakke/ bluse i nærheden.
- Forsøget skal laves udenfor
- Kuglerne skal vrides godt for at
undgå brændende dråber, og
sving aldrig imod nogen









